Hvor meget skal jeg spare op om måneden?
De fleste opsparingsberegnere spørger, hvor meget du sætter til side, og fortæller dig hvad det bliver til. Her kan du gøre det omvendt: skriv beløbet du vil nå og hvornår, og få den månedlige indbetaling, der rammer det.
Det beløb du vil nå.
Det du starter med i dag.
Historisk har globale aktier givet ca. 7 % om året før skat.
Hvor længe pengene får lov at stå.
Du skal indbetale
2.428 kr. om måneden
for at nå 90.000 kr. på 3 år. Du ender med 90.000 kr.
- Du indbetaler i alt
- 87.402 kr.
- Afkast
- 2.598 kr.
- Dit effektive afkast om året
- 2,02 %
Sådan vokser den
- Tidspunkt
- Efter 3 år
- I alt
- 90.000 kr.
- Indbetalt
- 87.402 kr.
- Afkast
- 2.598 kr.
Forudsætninger bag beregningen
- Afkastet antages at være det samme hvert år. Virkelige markeder svinger, og rækkefølgen af gode og dårlige år betyder meget for slutresultatet.
- Omkostninger trækkes fra afkastet hver måned som en procentdel af opsparingen.
- Ved løbende beskatning (aktiesparekonto og pension) beskattes årets gevinst ved årets udgang. Underskud kan i beregningen ikke fremføres til senere år.
- Skattesatser og progressionsgrænse følger 2025 og er ikke fremskrevet.
- Inflation bruges udelukkende til at omregne slutbeløbet til dagens kroner. Den ændrer ikke dine indbetalinger, medmindre du sætter en årlig stigning.
- Beregningen er vejledende og er ikke investeringsrådgivning.
Start med målet, ikke med beløbet
Et mål gør opsparingen konkret. 90.000 kr. til en nødopsparing. 150.000 kr. til udbetaling på en bil. 50.000 kr. til et bryllup om to år. Når målet og perioden står fast, er den månedlige indbetaling ikke længere en fornemmelse — den er et regnestykke.
Beregneren regner baglæns gennem hele opsparingsforløbet, inklusive afkast, omkostninger og eventuel skat. Du får det beløb, der faktisk rammer målet, ikke målet divideret med antal måneder.
Hvis beløbet er for højt
Det sker ofte ved første forsøg. Der er tre knapper at dreje på, og de virker meget forskelligt:
- Længere periode. Den stærkeste af de tre, fordi den både giver flere indbetalinger og mere tid til renters rente.
- Lavere mål. Den mest ærlige, hvis målet var et rundt tal, du valgte i farten.
- Højere afkast. Den mest fristende og den farligste. Du kan ikke bestemme dit afkast, kun hvilken risiko du løber for at jagte det.
Startkapital tæller med
Har du allerede penge på kontoen, så skriv dem i feltet for startkapital. De arbejder i hele perioden, og de reducerer den månedlige indbetaling mærkbart — især på lange perioder.
Årlig stigning i indbetalingen
Din løn stiger sandsynligvis over tid, og så kan opsparingen følge med. Sætter du en årlig stigning på 2 %, starter du lavere og ender højere end en fast indbetaling, men rammer det samme mål. For mange er det den version, der holder i virkeligheden.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvor stor bør en nødopsparing være?
- En almindelig tommelfingerregel er tre måneders faste udgifter, så et pludseligt jobskifte eller en ødelagt vaskemaskine ikke bliver et lån. Er din indkomst svingende, eller er du selvstændig, peger de fleste på seks måneder.
- Skal en nødopsparing investeres?
- Sjældent. En nødopsparing skal kunne bruges den dag der er brug for den, og en investeret opsparing kan være faldet netop den dag. Derfor står den typisk kontant, selvom renten er lav.
- Regner beregneren med afkast undervejs?
- Ja. Den simulerer hele forløbet måned for måned med det afkast, de omkostninger og den beskatning du har valgt, og finder den indbetaling der lander præcis på målet.